Gardiner har mange forskellige prisklasser. Køber du gardiner i f.eks. JYSK el. IKEA, så finder du nogle af de billigste færdigsyede gardiner fra bare 99 kr./stk. men til gengæld skal du også selv hænge dem op, og der kan være nogle mål der ikke passer perfekt.
Hvad koster skræddersyet gardiner?
Skræddersyede gardiner el. gardiner efter mål, er gardiner der er lavet til lige præcis vinduerne i dit hjem. Med andre ord kan du være sikker på at de passer som fod i hose. Prisen er selvfølgelig også en anden og her kan jeg trække på egen erfaring.
Eksempel
Jeg bestilte selv gardiner efter mål på nettet og fik dem leveret, hvorefter jeg selv skulle hænge dem op. Jeg bestilte gardiner til en 110 kvadratmeter moderne lejlighed med store vinduer på begge sider.
Det endte med en pris på omkring 6.000 kr. men alt er også specialsyet, og der vil være mulighed for at sælge dem med til en nye ejer.
Hvad koster gardiner fra gardinbussen?
Det gode ved at få en gardinbus ud, som du også godt kan få fra JYSK, men derudover mange etablerede gardinforhandlere og online butikker, er at du får en pris på gardiner til lige netop det du ønsker.
Det er helt GRATIS at få besøg af en gardinbus, der måler op ved de ønskede vinduer og derefter giver et tilbud på den type gardiner du vil have.